|  Udskriv | Send link

Din betjent

 

Københavns politi og Station City igangsætter projekt ”Din betjent ” i indre by.


Vi har opdelt bydelen i 8 sektorer, som hver vil få tilknyttet en betjent. Hensigten er, at vi igennem en målrettet og synlig indsats vil skabe større tryghed for borgere og erhvervsdrivende i bydelen. Vi håber derigennem ved dialog og synlighed at vi sammen kan gøre en forskel.


Det skal understreges, at akut brug for politi stadig sker via 112, eller i mindre hastende tilfælde via 114.

”Din betjent” kan bruges til problemorienterede arbejdsmetoder, hvor der søges en løsning til trafikale problemer, nabouoverensstemmelser, chikanerier, eller almindelig bekymring for medborgere. Betjentene vil naturligvis også skride ind overfor åbenlyse lovovertrædelser som overtrædelser af færdselsloven, bedrageri ved behændighedsspillere, musik til ulempe, salg af kopivarer, højrøstet støjende generende adfærd, ulovligt ophold, tiggeri og meget andet.

 

Vi vil i den kommende tid uddele informationsmateriale med flere oplysninger om projektet. Herunder oplysninger om hvilken sektor man bor eller arbejder i, samt kontaktoplysninger til den enkelte betjent. betjentene kontaktes via mail- eller telefon.

Vi håber meget at betjentene vil blive godt modtaget, og vi vil få et gensidigt udbytte og samarbejde.
 

Læs mere om kontakt til Politiet & få tlf-numrene HER