Vejen var lang og kringlet da vi gik igang med at stable det nye juleudsmykningsprojekt på benene i januar. Vi er dog kommet et langt stykke ad vejen og kan se lyset for enden af tunnelen.
Ny udsmykning er på plads
Siden vi startede i januar 2010 er vi nået langt med den nye juleudsmykning. Vi har endelig fået valgt en leverandør, MK-Illumination, som leverer den nye juleudsmykning til os. Vi valgte at lave en opdateret version af den gamle juleudsmykning der bland andet indebærer LED belysning istedet for de gamle glødepærer. Det betyder altså at vi reducerer CO2 udslilppet med hele 62 %.
Servicepartner
Cut & Care kommer til at arbejde sammen med os omkring juleudsmkyningen de næste mange år. De skal nemlig stå for serviceaftalen, dvs. ophængning, nedtagning, service, vedligeholdelse og opbevaring. Cut & Care har mange års erfaring med ophængning af juleudsmykning i byer omkring København og var således bedst egnet til opgaven.
Driftskontrakter
Ligesom det altid har været, er det butikkerne der finansierer den årlige drift af juleudsmykningen, dvs. udgifter til ophængning, nedtagning, vedligeholdelse, service og opbevaring. I løbet af sommeren og efteråret kommer vi rundt til jeres butikker for at tegne kontrakter med jer. Det er vigtigt, at I er med så projektet kan løbe rundt, og vi kan få juleudsmykning op på hele Strøget og hele Købmagergade. Det ville være en stor hjælp, hvis I selv kontakter os eller sender os en mail med den rette kontaktperson.
Pilotprojekt
Tirsdag den 20. juli - onsdag den 21. juli tester vi den nye juleudsmykning, når vi hænger 4 guirlander op på Vimmelskaftet. Dette foregår i samarbejde med Center for Bydesign, som tjekker at alt forløber som det skal.
Alle skal være velkomne til at komme og se den nye juleudsmykning.
Skriv til helle@kcc.dk eller ring på 36 85 66 06 for mere information om hele projektet.
|